Middeldatabasen   21. november 2024   SEGES Innovation
Produktoplysningerhjælp

Kumulus S
Svampemiddel
Svampemiddel
Almene oplysninger Godkendelse Anvendelse Effekt Sikkerhed Transport Yderligere oplysninger

Bemærk  
Oplysningerne nedenfor er baseret på informationer indhentet fra Miljøstyrelsen, kemikaliefirmaerne, grovvarebranchen mv. Trods udvist omhu under dataindsamling og -inddatering, påtager SEGES, PlanteInnovation sig intet ansvar for oplysningernes korrekthed.
Eventuelle fejl og tilføjelser bedes indrapporteret til konsulent Jens Erik Jensen, SEGES, PlanteInnovation, e-mail jnj@seges.dk.
Læs altid etiketten grundigt før brug!

Almene oplysninger  
Tidligere navn(e)
BAS 175 01F
Pakningsstørrelse
20 og 25 kg
Registreringsindehaver
BASF A/S
Distributør
BASF A/S
Firmaets produktside
Kumulus S
Anvendes indenfor
Frugtavl, Landbrug
Brugergruppe
Dette plantebeskyttelsesmiddel må kun købes af professionelle og anvendes erhvervsmæssigt og kræver gyldig autorisation.
Midlet må anvendes i økologisk produktion.
Pris (senest opdateret)
135,00 kr/kg  (3. sep. 2019)
Formulering
Vanddispergerbart granulat
Status
Markedsført
Indhold af aktivstoffer
800  g/kg  svovl
Behandlingsindeks:
Afgrøde 1 BI BI pr. enhed
Roer 7,00 kg/ha  0,143 BI/kg
(Vinterraps) 5,50 kg/ha  0,182 BI/kg
(Vårraps) 5,50 kg/ha  0,182 BI/kg

OBS: Midlet ikke godkendt til afgrøde(r) i parentes.
 
Pesticidbelastning:
Indikator 1 B B pr. enhed
Sundhed 15,2 kg/ha 0,0660 B/kg
Miljøadfærd 0,0000 kg/ha 0,0000 B/kg
Miljøeffekt 30,2 kg/ha 0,0331 B/kg
I alt 10,1 kg/ha 0,0991 B/kg
 
Pesticidafgift: 30 kr. pr. kg

Godkendelse  
Registreringsnummer
19-34
Miljøstyrelsens godkendelse
Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i kernefrugt og bederoer.
Behandlingsfrist
Må i kernefrugt ikke anvendes senere end 7 dage før høst. Må i bederoer ikke anvendes senere end vækststadie BBCH 49.
Forbehold
Må ikke anvendes mod andre skadevoldere og ikke i højere doseringer end de i brugsanvisningen nævnte. For at beskytte bier og andre bestøvende insekter må dette produkt ikke anvendes i blomstrende afgrøder (SPe8). Undgå forurening af vandmiljøet med produktet eller med beholdere, der har indeholdt produktet. Rens ikke sprøjteudstyr nær overfladevand (SP1). Opbevares under lås og utilgængeligt for børn (P405+P102). Må ikke opbevares sammen med fødevarer, drikkevarer og foderstoffer.
Afstand til vandløb
Ingen afstandskrav.
Afstand til §3-områder
Må i bederoer ikke anvendes nærmere end 5 meter fra §3-områder for at beskytte insekter og leddyr (SPe3). Må i kernefrugt ikke anvendes nærmere end 40 meter fra §3-områder for at beskytte insekter og leddyr (SPe3).
Afstand til veje, beboelse mv.
Ingen afstandskrav.
Godkendelsestype(r) og -interval
Type Fra Til Tekst
Godkendt 18. apr. 2017 15. apr. 2026 Kumulus S, reg.nr. 19-34
Mindre anvendelse / Off-label godk. 28. nov. 2017 15. apr. 2026 Godkendelse af Kumulus S (reg.nr. 19-34) til mindre anvendelse mod galmider i juletræer og pyntegrønt. Vejledning fås hos Danske Juletræer - træer og grønt, Blokken 15, 3460 Birkerød, email info@christmastree.dk.
Mindre anvendelse / Off-label godk. 4. maj 2018 15. apr. 2026 Godkendelse af Kumulus S (reg.nr. 19-34) til mindre anvendelse mod svampesygdomme og galmider i kirsebær, blomme, solbær, ribs, stikkelsbær, blåbær, hyben, vindruer og jordbær på friland
Mindre anvendelse / Off-label godk. 4. maj 2018 15. apr. 2026 Godkendelse af Kumulus S (reg.nr. 19-34) til mindre anvendelse mod svampesygdomme og galmider i prydplanter/planteskolekulturer på friland og i væksthus
Mindre anvendelse / Off-label godk. 17. maj 2018 15. apr. 2026 Godkendelse af Kumulus S (reg.nr. 19-34) til mindre anvendelse til bekæmpelse af kartoffelskimmel i økologiske kartofler
Mindre anvendelse / Off-label godk. 14. feb. 2019 15. apr. 2026 Godkendelse af Kumulus S (reg.nr. 19-34) til mindre anvendelse mod meldug i jordbær i væksthus
Mindre anvendelse / Off-label godk. 7. feb. 2022 15. apr. 2026 Godkendelse af Kumulus S (reg.nr. 19-34) til mindre anvendelse mod meldug og rosenstråleplet i prydplanter og planteskolekulturer dyrket i potter i åbne væksthuse
Mindre anvendelse / Off-label godk. 21. aug. 2024 15. apr. 2026 Godkendelse af Kumulus S (reg.nr. 19-34) til mindre anvendelse mod meldug i jordbær dyrket i render i åbne væksthuse samt på tabletop på friland eller i tunneller på friland
Under revurdering 16. apr. 2026 31. dec. 2099 Kumulus S, reg.nr. 19-34, under revurdering

Anvendelse  
Resistensrisiko
For mange fungicider er der risiko for forekomst af biotyper, der er modstandsdygtige (resistente) overfor de anvendte aktivstoffer. Kumulus S indeholder aktivstoffet svovl. Svovl tilhører gruppen af multisite fungicider (FRAC gruppe M 02), som vurderes at have lav risiko for udvikling af resistens. Der er ikke konstateret vigende effekter af aktivstoffet overfor meldug og skurv sygdomme i Danmark. Gentagne behandlinger med midler med samme virkemekanisme øger risikoen for udvikling af resistens. Svovl har dog været anvendt mod sygdomme i adskillige årtier uden nogen nedsatte effekter er konstateret. Risikoen for resistens hos fungicider kan nedsættes ved sprøjtning tidligt i infektionsforløbet.
Resistensklasse
M
Virkning
Midlet har kontaktvirkning
Afstand mellem behandlinger
Ca. 2 uger
Opblandingsanvisninger
Kumulus S kan blandes med andre plantebeskyttelsesmidler. For eventuelle blandings muligheder bør lokal vejledning eller rådgivning følges. Tilberedning af sprøjtevæske: Sørg altid for at sprøjten er korrekt rengjort samt efterset for belægninger inden tilberedning af sprøjtevæsken begyndes. Ved påfyldning af sprøjte skal der som hovedregel anvendes præparatfyldeudstyr, dog er tilsætning direkte i sprøjtetanken på mindre og lave sprøjter tilladt. Ved anvendelse af præparatfyldeudstyr (marksprøjter og større plantage sprøjter) påfyldes den ønskede mængde præparat, som herefter suges op i sprøjtetanken. For granulatprodukter som Kumulus S er det vigtigt, at produktet påfyldes i en lind strøm der passer med vandets flow i præparatfyldeudstyret. Efter endt påfyldning skylles præparatfyldeudstyret samt tomme dunke/beholdere. Tilsættes Kumulus S direkte i tanken (f.eks. Mindre tågesprøjter) skal det ligeledes ske i en lind strøm samtidig med god omrøring i tanken.
Rengøring
Efter endt sprøjtearbejde skal sprøjten og traktor rengøres enten i marken, plantagen eller på vaskepladsen. En uvasket sprøjte skal placeres i den behandlede mark eller plantage, på vaskepladsen eller under tag. Større sprøjter skal være monteret med spuledyser til indvendig rengøring af tanken og sprøjten skal være monteret med separat vandtank med tilstrækkelig kapacitet således at restsprøjtevæske kan fortyndes og der kan foretages en grundig rengøring i marken. Restsprøjtevæske skal på passende vis fortyndes 50 gange med vand og udsprøjtes i den behandlede mark (uden at den maksimalt tilladte dosering for det pågældende middel herved overskrides). Håndholdte og andre mindre sprøjter rengøres på vaskeplads og vaskevand opsamles. Rengøring i øvrigt foretages med egnede rengøringsmidler samtidig med at filtre, slanger og dyser kontrolleres for urenheder og eventuelle belægninger. Grundig skylning med vand er normalt tilstrækkeligt efter brug af Kumulus S. Vaskevandet opsamles i egnede beholdere og udbringes iht. gældende regler eller bortskaffes til kommunal affaldsordning. I øvrigt henvises til Miljøministeriets vejleding om påfyldning og vask af sprøjter til udbringning af bekæmpelsesmidler, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 906 af 24. juni 2016.
Opbevaring
Kumulus S bør opbevares frostfrist i uåbnet original emballage beskyttet mod direkte sollys og andre varme kilder og ikke over 40 grader C. Ved korrekt opbevaring er produktet holdbart i minimum 2 år fra produktionsdatoen.
Blandingspartnere, som firmaerne står inde for (som er nævnt på etiketten eller på anden vis sagt god for af firmaet eller af firmaet bag blandingspartneren)
Candit, Malakite, Regalis Plus, Signum
Blandingspartnere, som erfaringen viser, at der ingen problemer er med, og som der kan blandes med på eget ansvar, når generelle forholdsregler følges
Evure Neo, Mavrik
Blandingspartnere, som er blandbare, forudsat at særlige betingelser er opfyldt - se oplysninger om blandinger for midlerne i Middeldatabasen - eller på midlernes etiketter
Delan Pro
Blandingspartnere, som der IKKE bør blandes med
Fibro EC
Brugsanvisning:
Afgrøde(r) Skadegørere Dosis pr. ha. Tidspunkt Bemærkninger
Kvæde, Pærer, Rønnebær, Surbær (aronia), Æbler Pæreskurv, æblemeldug, æbleskurv 8-12 kgAfgrødens stadium 09-81 Der behandles ved begyndende angreb. 12 kg/ha (før blomstring, st. 09 – 59) og 8 kg (efter blomstring st. 69 – 81). Max. 2 behandlinger. Maksimalt 4 behandlinger pr sæson ved præventiv behandling (6 kg/ha). Den maximale total dosering må ikke overstige 24 kg pr ha pr sæson. Minimum 7 dage mellem behandlinger. Sprøjtefrist 7 dage.
Bederoer Bedemeldug 7 kgAfgrødens stadium 37-49 Ved begyndende angreb i august/september. Max. 3 behandlinger pr sæson og ikke over 21 kg pr ha pr sæson. Minimum 10 dage mellem behandlinger.

Effekt  
Effekt på nyttedyr
Ingen oplysninger
Virkning på efterfølgende afgrøde
Ingen oplysninger
Afprøvningsforsøg
Landsforsøg
Optimale virkningsforhold
  min. opt. max.
Temperatur 10 ºC 15-20 ºC 25 ºC
Luftfugtighed 60 % 70-90 %  
Timers tørvejr 1   1-2   3  
Virkemåde
Svovl er et bredspektret svampemiddel med kontaktvirkning. Midlerne virker forebyggende ved at lægge sig som en hinde på planten og forhindrer svampesporer i at spire.

Sikkerhed  
Fareklasse
GHS07
Advarsel (Lokalirriterende / Sundhedsskadelig
Advarsel (Lokalirriterende / Sundhedsskadelig
 
 
Signalord: ADVARSEL
Bifare
Ikke farlig

Beskyttelsesforanstaltninger
Opblanding
Åndedrætsværn, halvmaske.
Filtertype A2P2
Forklæde
Kemikalieresistente nitrilhandsker
Støvler
 
Udbringning (traktor med lukket førerkabine med kulfilter (kat. 4))
Ingen værnemidler kræves
 
Udbringning – ophold uden for førerkabine
Overtræksbukser
Kemikalieresistente nitrilhandsker
Støvler
Forgiftningssymptomer
Ingen oplysninger
Førstehjælp
Hvis der er brug for lægehjælp, medbring da beholderen eller etiketten (P101). VED KONTAKT MED HUDEN:Vask med rigeligt vand (P302+P352). VED INDÅNING: Flyt personen til et sted med frisk luft og sørg for, at vejrtrækningen lettes. Ring til en GIFTINFORMATION eller læge i tilfælde af ubehag (P304+P340+P312). Alt tilsmudset tøj tages af og vaskes inden genanvendelse (P362+P364).
Bortskaffelse af emballage
Rester skal afleveres til den kommunale affaldsordning for farligt affald. Tomme beholdere kan bortskaffes med dagrenovationen. Den tomme beholder bør skylles inden bortskaffelse. Skyllevandet hældes op i sprøjtevæsken.
Risiko- og sikkerhedssætninger
Kode Tekst
EUH066 Gentagen kontakt kan give tør eller revnet hud.
EUH401 Brugsanvisningen skal følges for ikke at bringe menneskers sundhed og miljøet i fare.
H335 Kan forårsage irritation af luftvejene.
P101 Hvis der er brug for lægehjælp, medbring da beholderen eller etiketten.
P261 Undgå indånding af pulver.
P302+P352 VED KONTAKT MED HUDEN: Vask med rigeligt sæbe og vand.
P304+P340+P312 VED INDÅNDING: Flyt personen til et sted med frisk luft og sørg for, at vedkommende hviler i en stilling, som letter vejrtrækningen. Ring til en GIFTINFORMATION eller læge i tilfælde af ubehag.
P362+P364 Alt tilsmudset tøj tages af og vaskes inden genanvendelse.
P405+P102 Opbevares under lås og utilgængeligt for børn.
P501 Indholdet/beholderen bortskaffes i overensstemmelse med kommunale regler for affaldshåndtering.

Transport  
UN-nr.
Ingen oplysninger
RID_ADR
ikke klassificeret
IMDG
ikke klassificeret
IATA
Ingen oplysninger

Yderligere oplysninger  
Etikette oplysninger
Kumulus S
Sikkerhedsdatablad
Kumulus S
Vejledning i Planteværn  2024
Side 433 til 434
(Udgivet af Landbrugsforlaget, køb bogen her)


 

Ophavsret: Middeldatabasen (www.middeldatabasen.dk) er ejet af SEGES Innovation og omfattet af dansk lov om ophavsret. Det er tilladt at citere – i begrænset omfang- fra Middeldatabasen, såfremt der er tydelig kildeangivelse. Det er ikke tilladt at benytte Middeldatabasens indhold som helt eller delvist grundlag for andre IT-ydelser uden tilladelse fra SEGES Innovation.