Middeldatabasen   5. oktober 2024   SEGES Innovation
Produktoplysningerhjælp

Goltix Gold
Ukrudtsmiddel
Ukrudtsmiddel
Almene oplysninger Godkendelse Anvendelse Effekt Sikkerhed Transport Yderligere oplysninger

Bemærk  
Oplysningerne nedenfor er baseret på informationer indhentet fra Miljøstyrelsen, kemikaliefirmaerne, grovvarebranchen mv. Trods udvist omhu under dataindsamling og -inddatering, påtager SEGES, PlanteInnovation sig intet ansvar for oplysningernes korrekthed.
Eventuelle fejl og tilføjelser bedes indrapporteret til konsulent Jens Erik Jensen, SEGES, PlanteInnovation, e-mail jnj@seges.dk.
Læs altid etiketten grundigt før brug!

Almene oplysninger  
Tidligere navn(e)
Ingen
Pakningsstørrelse
1, 5, 10 og 20 l
Registreringsindehaver
Adama Northern Europe B.V.
Distributør
Adama Northern Europe B.V.
Anvendes indenfor
Frilandsgartneri, Landbrug
Brugergruppe
Dette plantebeskyttelsesmiddel må kun købes af professionelle og anvendes erhvervsmæssigt og kræver gyldig autorisation.
Pris (senest opdateret)
Ingen oplysninger
Formulering
Suspensionskoncentrat
Status
Markedsført
Indhold af aktivstoffer
700  g/l  metamitron
Behandlingsindeks:
Afgrøde 1 BI BI pr. enhed
Roer 3,00 l/ha  0,333 BI/l
 
Pesticidbelastning:
Indikator 1 B B pr. enhed
Sundhed 20,2 l/ha 0,0495 B/l
Miljøadfærd 2,85 l/ha 0,351 B/l
Miljøeffekt 16,0 l/ha 0,0625 B/l
I alt 2,16 l/ha 0,463 B/l
 
Pesticidafgift: 79 kr. pr. l

Godkendelse  
Registreringsnummer
396-81
Miljøstyrelsens godkendelse
Ingen oplysninger
Behandlingsfrist
Se brugsanvisningen
Forbehold
Brugsanvisningens angivelser skal overholdes. For at beskytte grundvandet må dette produkt eller andre produkter, der indeholder metamitron kun anvendes hvert 3. år på samme areal (SPe1). Undgå forurening af vandmiljøet med produktet eller med beholdere, der har indeholdt produktet. Rens ikke sprøjteudstyr nær overfladevand (SP1). Opbevares utilgængeligt for børn (P102). Midlet må kun opbevares i originalemballagen. Må ikke opbevares sammen med fødevarer, drikkevarer og foderstoffer.
Afstand til vandløb
Må ikke anvendes nærmere end 2 meter fra vandmiljøet (vandløb, søer mv.) for at beskytte organismer, der lever i vand (SPe3).
Afstand til §3-områder
Ingen afstandskrav.
Afstand til veje, beboelse mv.
Må ikke anvendes nærmere end 2 meter fra veje, boliger, institutioner og offentlige arealer for at beskytte beboere og forbipasserende.
Godkendelsestype(r) og -interval
Type Fra Til Tekst
Godkendt 27. sep. 2024 30. nov. 2027 Goltix Gold, reg.nr. 396-81
Mindre anvendelse / Off-label godk. 27. sep. 2024 30. nov. 2027 Godkendelse af Goltix Gold, reg.nr. 396-81, til mindre anvendelse mod ukrudt i prydplanter, planteskolekulturer, rødgran, jordbær, samt spinat til frøproduktion på friland. Se brugsanvisning på etiketten.

Anvendelse  
Resistensrisiko
Aktivstoffet i Goltix Gold, metamitron, tilhører gruppe 5 (tidligere gruppe C1) i henhold til HRAC og påvirker fotosyntesen i fotosystem 2. Med den anbefalede anvendelse anses risikoen for udvikling af resistens for at være lille. For nærværende er der i Europa enkelte kendte tilfælde af resistent ukrudt som ikke bekæmpes af metamitron. Der er i Danmark ingen kendte tilfælde af resistent ukrudt, som ikke bekæmpes af metamitron. Gentagen brug af herbicider med samme virkningsmekanisme kan forårsage en øget risiko for at ukrudtsarter kan udvikle resistens overfor disse midler, med medfølgende mangel på kontrol. For at mindske denne risiko bør der tages forbehold således at resistens forebygges og modvirkes. Det anbefales avlere at anvende et sprøjteprogram på skift med andre herbicider med en anden virkningsmekanisme, eller benytte tankblandinger med to eller flere midler som har god effekt overfor de aktuelle ukrudtsarter. For optimal bekæmpelse på marker med særlig modstandsdygtige ukrudtsplanter, anbefales det at benytte den angivne sprøjteplan for Goltix Gold, samt at overholde korrekte sprøjtetider. Ovenstående bør indgå i samspil med effektivt sædskifte samt dyrkningsteknikker såsom braklægning og brug af ikke-selektive herbicider før såning. Yderligere vejledning angående forvaltning af resistens kan indhentes fra Herbicide Resistance Action Group (HRAC) og Weed Resistance Action Group (WRAG).
Resistensklasse
C1 / 5
Virkning
Midlet har både kontakt- og systemisk virkning
Afstand mellem behandlinger
7-10 dage, se brugsanvisningen
Opblandingsanvisninger
Goltix Gold kan blandes med: - Ukrudtsmidler: Aktivstof phenmedipham, triflusulfuron-methyl - Penetreringsolie: Renol m.fl. - Insektmidler: Iblanding af insektmidler kan øge aggressiviteten overfor roerne. Benyt derfor kun insektmidler, hvor firmaet tager ansvar for blandingen ved at angive den på insektmidlets etikette. Tilberedning af sprøjtevæske: Goltix Gold skal omrøres eller omrystes før brug. Under tilberedningen af sprøjtevæsken og kørsel skal sprøjtebeholderens omrører være i gang. Beholderen med Goltix Gold hældes i sprøjtetanken, der er ca. halvt fyldt med vand. Tilsæt vand til 3/4 fyldning og derefter blandingspartneren. Evt. tilsætning af olie skal gøres til sidst. Miljøstyrelsen anbefaler ikke anvendelsen af mineralske olier som adjuvant.
Rengøring
Efter endt sprøjtearbejde skal sprøjten og traktor rengøres enten i marken eller på vaskepladsen. En uvasket sprøjte skal placeres i den behandlede mark, på vaskepladsen eller under tag. Sprøjten skal være monteret med spuledyser til indvendig rengøring af tanken, og med separat vandtank med tilstrækkelig kapacitet til, at restsprøjtvæske kan fortyndes, og der kan foretages en grundig rengøring i marken. Restsprøjtevæske skal på passende vis fortyndes mindst 50 gange med vand og udsprøjtes i den behandlede mark under kørsel (uden at den maksimalt tilladte dosering for det pågældende middel herved overskrides). Rengøring i øvrigt foretages med egnede rengøringsmidler (se evt. etiketten for det sidst anvendte middel for specifikke anvisninger). Husk omrøring og aktivering af alle ventiler, så alle indvendige dele af sprøjten bliver rene. Lad vandet cirkulere i 10-15 minutter. Filtre, slanger og dyser kontrolleres for urenheder og eventuelle belægninger. Husk gennemskylning af kemikaliepåfyld og alle øvrige dele af systemet. Vaskevandet opsamles i egnede beholdere og udbringes iht. gældende regler. I øvrigt henvises til Miljøstyrelsens vejledning angående påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler, jf. senest gældende bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler.
Opbevaring
Midlet må kun opbevares i originalemballagen. Opbevares utilgængelig for børn. Må ikke opbevares sammen med fødevare, drikkevare samt foderstoffer. Skal opbevares frostfrit.
Blandingspartnere, som firmaerne står inde for (som er nævnt på etiketten eller på anden vis sagt god for af firmaet eller af firmaet bag blandingspartneren)
Betanal
Blandingspartnere, som erfaringen viser, at der ingen problemer er med, og som der kan blandes med på eget ansvar, når generelle forholdsregler følges
Nortron SC
Blandingspartnere, som er blandbare, forudsat at særlige betingelser er opfyldt - se oplysninger om blandinger for midlerne i Middeldatabasen - eller på midlernes etiketter
Ingen oplysninger
Blandingspartnere, som der IKKE bør blandes med
Magnesiumsulfat 10% Mg, Mangansulfat 32, Solubor DF
Brugsanvisning:
Afgrøde(r) Skadegørere Dosis pr. ha. Tidspunkt Bemærkninger
Bederoer, Rødbeder Burresnerre, enårig rapgræs, kamille, liden nælde, raps, snerlepileurt, sort natskygge 0,75-1 l +
0,5 l Olie
1. sprøjtning på ukrudtets kimbladsstadium Afgrødens vækststadium 10-18. Til alle sprøjteplaner tilisælttes penetreringsolie f.eks. Renol (for dosering - se etiket). Generelt skal der sprøjtes, når nyfremspiret ukrudt står på kimbladstadiet, eller det kan bedømmes, at virkning af tidligere behandling ikke har bekæmpet ukrudtet tilstrækkelig. For opnåelse af optimal virkning, bør der altid tilsættes olie til blandingerne, når højeste dagstemperatur ligger under 22 °C. Olietilsætning bør dog ikke foretages de førte 3-4 dage efter vejrskifte fra køligt og fugtig vejr til varmt og tørt vejr. Under ekstremt tørre forhold, med kraftig vokslag på planternes blade, kan det være påkrævet, at anvende den høje oliedosering ved høje temperaturer helt op til 25 °C. Max. 3 liter pr. ha pr. år. Max. 4 behandlinger pr. år. Goltix Gold må kun anvendes hvert tredje år på samme areal.
0,75-1 l +
0,5 l Olie
2. sprøjtning 7-10 dage senere, når nyt ukrudt har kimblade
0,75-1 l +
0,5 l Olie
3. sprøjtning 10 dage senere når nyt ukrudt har kimblade

Effekt  
Effekt på nyttedyr
Ingen oplysninger
Virkning på efterfølgende afgrøde
Har klimatiske forhold gjort det nødvendigt at foretage omsåning, kan der med det samme og uden pløjning igen sås bederoer, rødbeder og plantes jordbær. Hvis der sås roer igen vær da opmærksom på, at den maksimale mængde Goltix Gold ikke overskrides på arealet. Efter grundig pløjning kan der dyrkes kartofler og majs. Ved grundig jordbehandling kan der 3 måneder efter sidste behandling med Goltix Gold sås vintersæd. Foråret efter anvendelse af Goltix Gold er der ingen restriktioner på efterfølgende afgrøder.
Afprøvningsforsøg
Ingen link til landsforsøg med dette middel.
Optimale virkningsforhold
  min. opt. max.
Temperatur   20 ºC  
Luftfugtighed   >90 %  
Jordfugtighed   høj  
Timers tørvejr 2   4    
Virkemåde
Goltix Gold indeholder metamitron. Aktivstoffet virker ved at blokere fotosyntesen i fotosystem 2 (PST2). Metamitron tilhører den kemiske gruppe triaziner. Metamitron anvendes som både jord- og bladmiddel. Det optages primært gennem rødderne, men også i bladene, og spredes via akropetal translokation.

Sikkerhed  
Fareklasse
GHS07
Advarsel (Lokalirriterende / Sundhedsskadelig
Advarsel (Lokalirriterende / Sundhedsskadelig
 
GHS09
Miljøfarlig
Miljøfarlig
 
 
Signalord: ADVARSEL
Bifare
Ikke farlig

Beskyttelsesforanstaltninger
Opblanding
Beskyttelsesbriller
Overtræksbukser eller forklæde
Kemikalieresistente nitrilhandsker
Støvler
 
Udbringning (traktor med lukket førerkabine med kulfilter (kat. 4))
Ingen værnemidler kræves
 
Udbringning – ophold uden for førerkabine
Overtræksbukser
Kemikalieresistente nitrilhandsker
Støvler
Forgiftningssymptomer
Ingen oplysninger
Førstehjælp
Generelt Hvis der er brug for lægehjælp, med- bring da beholderen eller etiketten (P101). Indånding Kontakt omgående læge og vis denne beholder eller etiket. Hudkontakt Forurenet hud vaskes med vand og sæbe. Øjenkontakt Skyl straks med rigeligt vand i mindst 10 min. Søg læge. I TILFÆLDE AF INDTAGELSE: Ring til en GIFT- INFORMATION eller læge i tilfælde af ubehag (P301+P312).
Bortskaffelse af emballage
Rester skal afleveres til den kommunale affaldsordning for farligt affald. Tomme beholdere kan bortskaffes med dagrenovationen. Den tomme beholder bør skylles inden bortskaffelse. Skyllevandet hældes op i sprøjtevæsken.
Risiko- og sikkerhedssætninger
Kode Tekst
EUH208 Indeholder 1,2-benzisothiazolin-3-one (BIT). Kan udløse allergisk reaktion.
EUH401 Brugsanvisningen skal følges for ikke at bringe menneskers sundhed og miljøet i fare.
H302 Farlig ved indtagelse.
H411 Giftig for vandlevende organismer, med langvarige virkninger.
P101 Hvis der er brug for lægehjælp, medbring da beholderen eller etiketten.
P102 Opbevares utilgængeligt for børn.
P264 Vask hænder og ansigt grundigt efter brug.
P270 Der må ikke spises, drikkes eller ryges under brugen af dette produkt.
P301+P312 I TILFÆLDE AF INDTAGELSE: I tilfælde af ubehag ring til en GIFTINFORMATION eller en læge.
P501 Indholdet/beholderen bortskaffes i overensstemmelse med kommunale regler for affaldshåndtering.

Transport  
UN-nr.
3082
RID_ADR
Ingen oplysninger
IMDG
Ingen oplysninger
IATA
Ingen oplysninger

Yderligere oplysninger  
Etikette oplysninger
Goltix Gold
Sikkerhedsdatablad
Ingen oplysninger
Vejledning i Planteværn  
Ingen oplysninger
(Udgivet af Landbrugsforlaget, køb bogen her)


 

Ophavsret: Middeldatabasen (www.middeldatabasen.dk) er ejet af SEGES Innovation og omfattet af dansk lov om ophavsret. Det er tilladt at citere – i begrænset omfang- fra Middeldatabasen, såfremt der er tydelig kildeangivelse. Det er ikke tilladt at benytte Middeldatabasens indhold som helt eller delvist grundlag for andre IT-ydelser uden tilladelse fra SEGES Innovation.